Lex Futura A/S ads

📺 DET JURIDISKE KOMPENDIUM HAR FÅET PLAY-KNAP. Sig goddag til LEXikon 👋 Kompendier har altid været en fast del af jurastudiet. Tykke bunker af papir, overstregningstuscher og noter i marginen. Og de kan stadig noget. Men der er ingen naturlov, der siger, at supplerende læring til en universitetsforelæsning kun skal være på skrift. Derfor lancerer vi LEXikon – en YouTube-serie om databeskyttelsesret, der følger pensum på universitetets valgfag i databeskyttelsesret. 📚 Hen over de kommende måneder udgiver vi videoerne i temaer, der følger de emner, de studerende arbejder med på universitetet. LEXikon skal ikke erstatte forelæsningen, lærebogen eller kompendiet. Det skal være EN ANDEN VEJ IND I STOFFET. 🎥 Studieoptagelser, explainers og en avatar giver mulighed for at få genopfrisket et emne, gennemgået en dom eller forklaret en vanskelig problemstilling på en anden måde. Og man behøver selvfølgelig ikke være jurastuderende for at se med. Alle GDPR-interesserede er velkomne. ▶️ LEXikon er åbent [LINK i kommentarerne]

Hvordan omsætter man Datatilsynets AI-vejledning til noget, der faktisk kan fungere i praksis? Det spørgsmål har vi brugt en del tid på hos Lex Futura – både internt og sammen med vores samarbejdspartnere. Nu har vi samlet vores erfaringer i et nyt kursus. I kurset om Datatilsynets vejledning om offentlige myndigheders brug af AI tager Charlotte Bagger Tranberg dig gennem vejledningen fra A-Z og kobler den direkte til den teknologiske virkelighed anno 2026. For der er sket meget på AI-fronten, siden vejledningen kom i 2023. Offentlige myndigheder arbejder ikke længere kun med klassiske, trænede AI-modeller, men i stigende grad også med sprogmodeller, agenter og agentiske AI-systemer. Vi kommer bl.a. omkring: → formålet med og baggrunden for vejledningen → AI-løsningers livscyklus → afgrænsning og design → udvikling og test → drift og gentræning → konsekvensanalyse Målet er ikke bare, at du ved, hvad der står i vejledningen. Målet er, at du forstår, hvad den betyder i praksis, når en AI-løsning faktisk skal udvikles, implementeres og bruges. Og selv om vejledningen er skrevet til offentlige myndigheder, er mange af problemstillingerne de samme for private dataansvarlige og databehandlere. Kurset består af 8 lektioner og tager ca. 1½ time. Charlotte underviser og underholder. Du skal bare finde kaffen frem.

AI er ikke længere et eksperiment. NIS2 er ikke længere en PowerPoint. Og digital compliance er ikke længere ét regelsæt ad gangen. Første halvår af 2026 har vist os én ting tydeligt: Nu skal arbejdshandskerne på. Nu begynder det rigtige arbejde. Hos Lex Futura har vi især set tre ting fylde: AI er blevet hverdag Fokus er rykket fra “skal vi bruge AI?” til “hvordan bruger vi AI ansvarligt, sikkert og effektivt?” Det betyder mere fokus på governance, dokumentation, personoplysninger, menneskelig kontrol og ledelsesansvar. NIS2 er rykket ind i virkeligheden 2025 handlede om at forstå reglerne. 2026 handler om at få dem til at virke i praksis - med klare roller, risikostyring, dokumentation og et samlet kontrolgrundlag. Reglerne hænger mere og mere sammen Cyber, databeskyttelse, AI, produktsikkerhed og beredskab kan ikke længere behandles som adskilte discipliner. Ét overvågningskamera kan ramme flere regelsæt på én gang. Den vigtigste læring? De største udfordringer er sjældent kun juridiske. De handler om mennesker, teknologi, processer og organisation. Digital compliance handler derfor i stigende grad om at få jura, teknologi, sikkerhed og organisation til at spille sammen. God sommer - og på gensyn i andet halvår af 2026 ☀️

NIS2, CRA, CER, AI Act og GDPR ligner fem separate opgaver. De er imidlertid bygget på det samme fundament. Risikobaseret styring. Kravet er en vurdering af jeres faktiske risici, ikke en fast tjekliste. Tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Sikkerhed handler både om de rigtige systemer og den rigtige adfærd. Du kan ikke nøjes med det ene. Dokumenteret governance og opfølgning. Nogen skal eje beslutningerne, og effekten af dem skal måles. NIS2 artikel 21 og GDPR artikel 32 efterspørger i vidt omfang det samme. De bruger bare forskellige ord. Konsekvensen er praktisk. I behøver ikke fem regelsæt, fem projekter og fem mapper. I har brug for ét kontrolgrundlag, hvor den samme foranstaltning dækker flere krav på én gang. Det er ikke lovgivningen der skaber siloer. De opstår på grund af den måde vi organiserer os på. Compliance får hurtigt fem spor, hvis fem forskellige mennesker har fået hver deres retsakt udleveret. Ét kontrolgrundlag flytter samtalen fra hvilken paragraf til hvilken risiko. Hvilke krav bor i en silo hos jer?

Logikken er tiltalende. Hvis vi ikke har skrevet koden, har vi heller ikke ansvaret for sårbarheder i den. CRA er ikke bygget på den logik. Forordningen placerer ansvaret hos fabrikanten. Den der markedsfører et produkt. Ikke hos den der har leveret komponenten. Fabrikanten er forpligtet til at håndtere sårbarheder og levere sikkerhedsopdateringer i hele produktets supportperiode. Det gælder de dele, man selv har skrevet. Det gælder de dele, man har købt ind. Det kræver, at man ved hvad man har. En softwarekomponentliste, også kendt som SBOM, er ikke bare en god idé under CRA. Det er en forpligtelse. Det kræver, at man har vurderet sikkerheden hos sine leverandører, ikke kun pris og leveringstid. Det kræver løbende overvågning af de komponenter man bruger, fordi sårbarheder opstår efter produktet er sat på markedet. Ansvaret følger ikke koden. Det følger produktet. Hvis CRA er begyndt at fylde hos jer, så ræk gerne ud. Jeg tager en kort indledende snak om jeres produktportefølje.

Hvordan får I teknikere og jurister til at tale sammen i hverdagen? Jeg læste ENISAs nye rapport om virkningen af deres egen politik på løbebåndet i går. Det kan jeg ikke anbefale. Det med løbebåndet altså. For rapporten er faktisk lidt af en pageturner, hvis man arbejder med cybersikkerhed og NIS2. Tallene er tydelige: Regulatorisk compliance er den største driver for cybersikkerhedsinvesteringer. Men de organisationer, der får mest ud af arbejdet, bruger anledningen til at styrke risikostyringen og hændelseshåndteringen. Ikke kun til at overholde kravene. Samtidig viser rapporten, at en tredjedel ikke har gennemført et eneste sikkerhedstjek det seneste år. Og 28 procent bruger mere end tre måneder på at patche kritiske sårbarheder. Det rammer særligt SMV’er. Det peger på noget, vi ofte overser: Jura og teknik hænger sammen. Når regler som NIS2 og DORA skal omsættes til prioriteringer i patching, beredskab og leverandørstyring, kræver det, at jurister og teknikere forstår hinanden. Vi skal ikke lave det samme. Men vi skal lave det sammen. Så beslutninger bliver konkrete, realistiske og kan efterleves i praksis. Læs med her: https://lnkd.in/dzNxv8Tm