Justitsmonitor ads

Stemningen kan næsten virke euforisk, når et bandemedlem bliver eskorteret væk fra Retten i Glostrup og tilbage til afsoning, nøje overvåget af bevæbnede betjente. Vennerne ved, hvor bilen kører ud fra den store retsbygning og videre ud på vejen, så de står klar med høje og heppende tilråb, før den mørke kassevogn hurtigt forsvinder ned ad Stationsparken og videre ud på ringvejen. Fra et vindue i retten har Bente flere gange iagttaget sceneriet og tænkt, at det nok er bedst, at hun venter med at forlade bygningen, til gruppen af bandemedlemmer er forduftet. »Når jeg skal ned for at tage bussen, er det ikke særlig rart at skulle forbi dem, og jeg har en enkelt gang oplevet, at en person, der havde været i retten, gik forbi og spyttede efter mig.« Justitsmonitor har i denne artikelserie interviewet i alt ni lægdommere, der har været med til at sende folk i fængsel for blandt andet drab, voldtægt af børn og grov vold. Flere fortæller, at det er utrygt at møde i retten i København, hvor de må vente foran døren til retslokalet med de tiltalte. Læs mere her 👇 https://lnkd.in/dMuwtFbb

Selv om lægdommere skal give retterne besked, hvis de er inhabile i de sager, de skal deltage i som domsmænd eller nævninge, oplever flere, de juridiske dommere ikke altid er enige. Blandt andet Frederikke, da hun fandt ud af, at hun skulle være lægdommer i en sag, hvor hendes veninde var tiltalt. »Så sagde jeg, ’hvis I vil have, at jeg kommer ind, så kommer jeg til at dømme med mine følelser. Dem kan jeg ikke lægge fra mig i den her sag.’ Det var ubehageligt at skulle puste sig op på den måde, men det var desværre nødvendigt,« siger hun. https://lnkd.in/e8zjJad9

Bente har været lægdommer i to et halvt år. Og så er hun er den eneste ud af de ni lægdommere, Justitsmonitor har talt med, der er blevet oplyst om muligheden for at få psykologbistand efter retssager. Og det undrer hende – særligt da lægdommere kan blive præsenteret for omfattende og voldsomt bevismateriale. »Tit kommer reaktionerne først et stykke tid efter, at man har haft oplevelsen, og så er det godt at vide, at der er et støtteapparat.« https://lnkd.in/e_ZFvXEp

14.000 danskere afbryder flere gange årligt deres hverdag for at dømme i de danske retssale. I en ny serie fortæller ni lægdommere, der har været med til at sende folk i fængsel for drab, voldtægt af børn, grov vold, groft bedrageri og meget mere, hvordan ansvaret påvirker dem. De har ikke bare oplevet opgaven som en vigtig samfundspligt, men også som et sjældent og intenst møde med en rå virkelighed, som i de fleste tilfælde er meget langt fra deres egen hverdag. 👇 👇 👇 https://lnkd.in/e-7g-cQt

De mere end 14.000 danskere, der er blevet udpeget som lægdommere, har krav på at blive fritaget, når de skal fungere som lægdommere. Det gælder både, når det drejer sig om en domsmandssag på en halv dag, og når det drejer sig om en nævningesag, der kan strække sig over flere måneder. Arbejdsgiverne kan derimod selv bestemme, om deres medarbejdere skal have løn, mens de er i retten, eller om medarbejderne skal nøjes med det honorar på 1.100 kroner, som de får udbetalt fra domstolene. Mens løn- og prisudviklingen er steget, er vederlaget til landets lægdommere dog ikke blevet reguleret siden januar 2001. Flere lægdommere advarer nu om, at det kan true den folkelige bredde blandt dem. https://lnkd.in/d4RT8MxJ

Lægdommernes medvirken sikrer, at flere får indsigt i, hvad der foregår »bag kulisserne« i retterne. Sådan skriver dommer ved Retten på Frederiksberg Gerd Dahl Sinding i dette debatindlæg. https://lnkd.in/dpBb4vMk