BiQ A/S - Better Data & Decision Quality ads

CPR lækket med danske personnumre. Dagens store nyhed er uden tvivl de 8,8 millioner CPR-numre der er blevet lækket via en virksomheds adgang til CPR. Som en konsekvens er alle virksomheders adgang til CPR blevet lukket midlertidigt. De virksomheder der arbejder med CPR oplysninger bestormes af gode grunde af bekymrede borgere der frygter for deres sikkerhed. Denne frygt er baseret på den tanke der er grundfæstet i mange, at CPR-nummeret er den ultimative nøgle til at svindle intetanende borgere. Det er det ikke. De virksomheder der alene baserer sig på et CPR-nummer i deres kreditgivning eller kundeforhold er dem der løber risikoen, ikke privatpersonen. Bliver dit CPR-nummer misbrugt kan det være en frygtelig besværlig omgang at komme igennem, men jeg har endnu ikke mødt nogen der kun via et CPR-nummer er havnet i bundløs gæld eller problemer de ikke kunne komme ud af. CPR-nummeret er et levn fra gamle dage, det har været en hjælp ift. utroligt mange ting, men med lækket af 8,8 millioner CPR-numre så tænker jeg vi måske skal overveje om vi ikke bare skal gøre det offentligt tilgængeligt. Det er de virksomheder der alene benytter CPR-nummer som identifikation der skal have et problem, ikke borgeren det tilhører. I mellemtiden: Pas på dine andre identifikationsoplysninger, dit MiTid, dit pas, dine adgangskoder og udlever aldrig yderligere oplysninger til nogen som kan dit CPR-nummer eller dit navn og adresse. Hvis de har de oplysninger i forvejen, hvad skal de så bruge mere til? #CPR, #CPRHacket, #Svindel

Et CPR-nummer er et nummer. Ikke et bevis på, hvem du er. Debatten handler om omfanget af et stort CPR-læk. Det er efter vores mening ikke den vigtigste debat. Et CPR-nummer er personhenførbart. Det er til for at skelne to personer fra hinanden i et register — ikke til at bevise, at man er den, man siger, man er. Sårbarheden opstår, når kendskab til nummeret behandles som en entydig identifikation. Det sker stadig mange steder: i telefonen, i en formular, i en mail. I Sverige er personnummeret offentligt tilgængeligt, og det fungerer — fordi samfundet er indrettet efter, at nummeret er kendt. Man identificerer sig fx med BankID, ikke ved at oplyse sit CPR-nummer. I Danmark har vi MitID. Lad os bruge det til det, det er til for. Tre spørgsmål, man kan stille i sin egen organisation: → Hvor accepterer vi i dag et CPR-nummer som bevis på identitet? → Hvad ville ændre sig hos os, hvis vi gik ud fra, at nummeret var kendt? → Hvem opdager det, hvis en adgang bliver brugt anderledes end aftalt? Vi har skrevet længere om det her: https://lnkd.in/e4f4Pabz

BiQ er opmærksomme på sagen i medierne om uautoriseret adgang til CPR-oplysninger gennem en privat virksomhed. Vi kan oplyse, at der ikke er sket uautoriseret adgang til CPR-registret gennem BiQ’s dataløsninger.

På vores gratis liveseminar Data against fraud ser vi nærmere på, hvordan bedre brug af danske virksomhedsdata kan gøre undersøgelser hurtigere og give et stærkere beslutningsgrundlag. Du får blandt andet: ✓ En konkret case om risikovurdering ved onboarding og ODD ✓ Eksempler på datamønstre, der kan afsløre øget risiko ✓ Indblik i aktuelle tendenser inden for digital svindel ✓ Debat om AI som redskab i kampen mod finansiel kriminalitet 📅 26. august 2026 kl. 14.00–16.00 📍 BiQ, Borgergade 24B, 4. sal, København K 👥 Maks. 35 deltagere Arrangementet er gratis, men tilmelding er bindende. Tilmeld dig og få en eftermiddag med konkrete erfaringer, faglig debat og plads til de spørgsmål, der sjældent bliver stillet på de store konferencer.

Hvidvaskloven kræver, at I identificerer RCA'er. Relatives and Close Associates — familiemedlemmer og nære relationer til Politisk Eksponerede Personer. Det giver mening. Men hvad er redskabet? Virksomheder underlagt hvidvaskloven har ikke adgang til CPR-registrets familierelationer. Det betyder, at en compliance-medarbejder ikke kan verificere, om en ny kunde er gift med en minister, søster til en byrådspolitiker eller bror til en centralbankdirektør. Oplysningerne findes, men adgangen er lukket. Det burde have været anderledes. Når man fra lovgivers side indfører krav om at identificere RCA'er, burde man samtidig have åbnet for den del af CPR-registret, der gør det muligt. Vores direktør Rasmus Philip Rask har skrevet om det her — og hvad vi arbejder på at ændre. Læs artiklen: https://lnkd.in/e8_MQhsb #AML #RCA #compliance #finanssektoren

På webinaret viser vi konkret: ✔ Hvordan du hurtigt vurderer, om en virksomhed eller modpart kræver yderligere undersøgelse ✔ Hvordan du afdækker risikokunder og risikoleverandører ✔ Hvordan du undersøger ukendte transaktionsmodparter ✔ Hvordan du identificerer stråmandskonstruktioner og skjulte ejerforhold ✔ Hvordan manipulation af dokumenter – fx pdf-fakturaer – kan opdages ✔ Hvordan du reducerer tidsforbruget uden at reducere kvaliteten Vi demonstrerer samtidig, hvordan data kan samles og struktureres, så du undgår manuelle søgninger og tilfældige vurderinger – og i stedet arbejder metodisk, dokumenterbart og risikobaseret. Det får du med dig: ✔ En konkret metode til risikovurdering af modparter ✔ Indblik i typiske svindelmønstre og skjulte forbindelser ✔ Praktiske eksempler på dokumentmanipulation ✔ Et stærkere beslutningsgrundlag i komplekse sager