Martinsen ESG (tidligere SustainBusiness)

🎯 𝐄𝐓 𝐊𝐋𝐈𝐌𝐀𝐌Å𝐋 𝐄𝐑 𝐈𝐊𝐊𝐄 𝐄𝐍 𝐏𝐋𝐀𝐍 Et klimamål fortæller, hvor virksomheden vil hen. 𝘌𝘯 𝘬𝘭𝘪𝘮𝘢𝘵𝘳𝘢𝘯𝘴𝘪𝘵𝘪𝘰𝘯𝘴𝘱𝘭𝘢𝘯 𝘷𝘪𝘴𝘦𝘳, 𝘩𝘷𝘰𝘳𝘥𝘢𝘯 𝘥𝘦𝘯 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘦𝘳 𝘥𝘦𝘳𝘩𝘦𝘯. Det er en vigtig forskel. For mange virksomheder begynder klimaarbejdet med et enkelt spørgsmål fra en kunde: ❓ Har I fastsat et klimamål? Men efterhånden bliver spørgsmålene mere konkrete: 🔎 Hvilke indsatser har I planlagt? 📉 Hvordan vil I reducere udledningerne? 📅 Hvornår gennemfører I indsatserne? 👤 Hvem har ansvaret? 📊 Hvordan følger I udviklingen? 𝐌Å𝐋𝐄𝐓 beskriver den ønskede retning og tidshorisont. 𝐏𝐋𝐀𝐍𝐄𝐍 forbinder målet med indsatser, investeringer, ansvar og opfølgning. Behovet kan komme fra flere sider: ▪️ Virksomhedens egne klimamålsætninger ▪️ Forventninger fra kunder og værdikæder ▪️ Leverandørkrav ▪️ Arbejdet med Science Based Targets initiative, SBTi SBTi’s Corporate Net-Zero Standard V2.0 lægger vægt på, at validerede klimamål skal understøttes af en konkret og tidsbestemt transitionsplan. Validering efter den nye standard åbner fra 2027. Det betyder ikke, at alle virksomheder er omfattet af de samme krav. 𝘒𝘶𝘯𝘥𝘦𝘬𝘳𝘢𝘷 𝘷𝘢𝘳𝘪𝘦𝘳𝘦𝘳, 𝘰𝘨 𝘚𝘉𝘛𝘪 𝘦𝘳 𝘦𝘯 𝘧𝘳𝘪𝘷𝘪𝘭𝘭𝘪𝘨 𝘴𝘵𝘢𝘯𝘥𝘢𝘳𝘥. Derfor bør virksomheden altid afklare, hvad der konkret forventes, før den bruger tid og ressourcer på dokumentationen. Men princippet er relevant for langt flere: 𝐌Å𝐋 skaber retning. 𝐇𝐀𝐍𝐃𝐋𝐈𝐍𝐆 skaber fremdrift. 𝐎𝐏𝐅Ø𝐋𝐆𝐍𝐈𝐍𝐆 skaber troværdighed. En klimatransitionsplan samler de tre dele og gør klimaambitionerne anvendelige i virksomhedens beslutninger 🌱

💡 En klimatransitionsplan handler ikke kun om CO₂. Den kan også synliggøre, hvor virksomheden bruger flest penge, og hvor der kan være potentiale for at reducere både forbrug og udledninger. Behovet for en plan kan udspringe af virksomhedens egne klimamål, arbejdet med SBTi eller stigende forventninger fra kunder og værdikæder. Men uanset hvorfor arbejdet begynder, bør planen være mere end dokumentation. Når virksomheden kortlægger sit klimaaftryk, får den samtidig indsigt i nogle af de aktiviteter, der påvirker driften mest: ⚡ Energi og varme 🚚 Transport og brændstof 🏭 Produktion 📦 Materialer og råvarer Det er netop her, klimaarbejdet bliver relevant for ledelsen. For hvert muligt reduktionstiltag kan virksomheden opstille en konkret business case: 🔎 Hvilket forbrug ønsker vi at reducere? 💰 Hvad kræver tiltaget af investeringer? 🌱 Hvor stor en CO₂-reduktion forventer vi? 📊 Hvordan påvirker det driftsøkonomien? ⏳ Hvornår kan investeringen være tjent hjem? Ikke alle klimatiltag giver en direkte økonomisk besparelse. Nogle kan være nødvendige på grund af kundekrav, risici eller virksomhedens langsigtede retning. Men når KLIMAEFFEKT, ØKONOMI og DRIFT vurderes samlet, får ledelsen et bedre grundlag for at prioritere. En brugbar klimatransitionsplan bør derfor gøre fem ting tydelige: ✅ Hvilke indsatser skal gennemføres? ✅ Hvornår skal de gennemføres? ✅ Hvem har ansvaret? ✅ Hvad kræver de af investeringer? ✅ Hvilken klimaeffekt og økonomisk effekt forventes? Det er dér, klimatransitionsplanen går fra at være et dokument med langsigtede ambitioner til at blive et konkret redskab for virksomhedens beslutninger 🎯

Når kunden spørger til ESG, skal rapporten kunne svare 📊 En ESG-rapport kan se flot ud og stadig skabe meget lidt værdi. Det sker, når rapporten bliver behandlet som et slutprodukt: Den bliver skrevet, offentliggjort og derefter lagt væk, indtil den skal opdateres igen. Men den egentlige værdi ligger i det arbejde, rapporten sætter i gang. For eksempel når virksomheden skal: 🔹 besvare ESG-spørgsmål fra en vigtig kunde 🔹 dokumentere sine indsatser i et udbud 🔹 gennemføre en leverandørvurdering 🔹 tale med banken om risici og udvikling 🔹 prioritere de indsatser, der har størst betydning for forretningen Derfor giver det mening at begynde med virksomhedens vigtigste relationer. 🔹 Hvilke kunder har størst betydning for omsætningen? 🔹 Hvilke ESG-oplysninger efterspørger de allerede? 🔹 Hvilke krav og forventninger kan være på vej? 🔹 Og hvilke svar kan virksomheden dokumentere i dag? 🔎 Vi oplever, at virksomheder blandt andet bliver bedt om oplysninger om CO₂-udledning, medarbejderforhold, arbejdsmiljø, leverandørkæder, politikker og ledelse. Når der er styr på de oplysninger, bliver det lettere for kunderne at vurdere virksomheden som samarbejdspartner. Samtidig får ledelsen et bedre grundlag for at prioritere indsatser og håndtere risici. Det skaber tillid og gør ESG-arbejdet mere relevant for forretningen. En ESG-rapport er derfor ikke kun noget, virksomheden udgiver. Den skal være noget, virksomheden bruger. ✅

Et kryds i et leverandørskema kan få større betydning, end man lige regner med. ⚠️ Når en kunde sender en forespørgsel via eksempelvis EcoVadis eller Assent, kan det være fristende at få skemaet hurtigt overstået. Nogle krydser sættes, besvarelsen sendes, og tanken er måske: “Næste gang gør vi det mere grundigt.” Men svarene forsvinder ikke, når skemaet er afleveret. De kan indgå i kundens vurdering af virksomheden. Og har man svaret, at bestemte politikker, processer eller mål er på plads, kan kunden senere forvente dokumentation. 📄 Derfor er leverandørscreening mere end administration. Det handler også om tillid, loyalitet og i sidste ende om at fastholde sin position som leverandør. En god tilgang kan være at: 🔍 Forstå, hvorfor kunden efterspørger oplysningerne 🎯 Afklare, hvilke krav der er vigtigst ✅ Svare ud fra det, virksomheden reelt kan dokumentere 💬 Være åben om det, der endnu ikke er på plads 🗓️ Lægge en realistisk plan for de næste skridt 📁 Gemme svar og dokumentation til kommende forespørgsler Bag skemaet sidder der som regel mennesker, man kan gå i dialog med. For en mindre virksomhed kan det være relevant at spørge: • Hvilke krav er afgørende for vores samarbejde? • Hvad forventer I af en virksomhed på vores størrelse? • Hvilken tidsplan arbejder I med? Dialogen fjerner ikke kravene. Men den kan skabe forståelse og vise, at virksomheden arbejder seriøst og struktureret med dem. 🤝 Leverandørscreening bør derfor ikke betragtes som et skema, der blot skal overstås. Det er en mulighed for at forstå kundens forventninger bedre og skabe et mere tillidsfuldt samarbejde.

🌱 De dyreste klimaregnskaber er ikke nødvendigvis de mest omfattende. Det er dem, ingen bruger. Hvis klimaregnskabet bliver udarbejdet, præsenteret og derefter lagt i en skuffe, har virksomheden brugt både tid og energi uden at skabe nævneværdig forretningsværdi. Derfor mener jeg, at arbejdet bør begynde med et andet spørgsmål end: “Hvilke data kan vi finde?” Begynd i stedet med: “Hvad skal vi bruge klimaregnskabet til?” 🎯 Formålet kan være at imødekomme konkrete kundekrav, reagere på nye markedstendenser, stå stærkere i udbud eller få et bedre grundlag for at håndtere virksomhedens risici. Et praktisk sted at starte er hos virksomhedens vigtigste kunder: 🔹 Hvilke kunder står for størstedelen af vores omsætning? 🔹 Hvilke CO₂-data efterspørger de allerede? 🔹 Hvilke krav forventer vi, at de vil stille fremover? 🔹 Har de brug for scope 1 og 2, udvalgte dele af scope 3 eller data om konkrete produkter? Vi oplever, at flere virksomheder efterspørger klimadata fra deres leverandører. Derfor kan et veldokumenteret klimaregnskab få betydning for både eksisterende kunderelationer og muligheden for at vinde nye opgaver. 🤝 For mig handler det i høj grad om tillid. Når virksomheden har styr på sine data og kan levere den dokumentation, kunden efterspørger, styrker det troværdigheden i relationen. Værdien ligger derfor ikke alene i at have tallene. 💡 Den opstår, når klimaregnskabet bliver brugt aktivt i kundedialogen, risikostyringen og virksomhedens beslutninger.

Ligger en stor del af jeres CO₂-udledning hos leverandørerne? 🌍 På vores webinar viser vi, hvordan et leverandørprogram kan skabe konkret fremdrift i klimaarbejdet. For mange virksomheder ligger en væsentlig del af CO₂-udledningen i værdikæden. Men hvordan får du leverandørerne med – og omsætter ambitionerne til handling? På webinaret deler BOLIA og SustainBusiness - en del af Martinsen erfaringer fra BOLIA’s leverandørprogram, hvor udvalgte leverandører har fået praktisk støtte til at udarbejde klimaregnskaber, fastsætte klimamål i overensstemmelse med SBTi og identificere relevante reduktionstiltag. Du møder Christina Ejlertsen, Sustainability Manager hos BOLIA samt Nikoline Pedersen og Jens Svinth Vogel fra SustainBusiness. Sammen giver de et praksisnært indblik i arbejdet med programmet – fra udvælgelse og involvering af leverandørerne til de konkrete erfaringer og resultater. Du bliver bl.a. klogere på: ▪️ Hvordan du udvælger de rette leverandører til et leverandørprogram ▪️ Hvordan du engagerer leverandørerne og hjælper dem godt i mål ▪️ Hvordan et leverandørprogram kan struktureres i praksis ▪️ Hvordan samarbejdet kan styrke klimadata, kompetencer og konkrete CO₂-reduktioner Webinaret er relevant for ledere, indkøbsansvarlige og ESG-ansvarlige, der vil skabe mere fremdrift i klimaarbejdet gennem et tættere samarbejde med leverandørerne. 📅 23. september 2026, kl. 10-11 online på Teams Ses vi? Tilmeld dig webinaret via linket 👇