HK Privat

"Om du må bruge AI i dit arbejde? Ja, gør endelig det. Du finder nok selv bedst ud af hvordan." Citat: Mange chefer på det danske arbejdsmarked På endnu en dag fyldt med nyheder om AI var jeg selv med til at bringe én til torvs og debattere den sammen med Andreas Espersen, Janne Gleerup og Malene Matthison-Hansen. HK Danmark, DI Digital, DM - fagforening og IDA er nemlig partnere i et projekt, der sammen med Mandag Morgen har set nærmere på, hvordan medarbejdere oplever implementeringen af AI på deres arbejdspladser (se link i kommentarspor). Billedet er klart: AI skyller ind over danske arbejdspladser, men meget få steder har ledelsen sat en retning og lavet klare retningslinjer På mange punkter flugter undersøgelsen med, hvad vi ved om vores medlemmer i HK Privat. Bl.a. at cirka 40 % af dem bliver opfordret af deres ledelse til at bruge AI i deres arbejde, men kun cirka halvt så mange har fået træning i, hvordan de så kan gøre. I praksis bliver brugen af AI i arbejdet derfor ofte den enkeltes eget eksperiment. Det holder ikke i længden. Det skal være en fælles opgave, som starter hos ledelsen. AI er ikke bare en ny teknologi. Det er en omkalfatring af vores arbejdsopgaver og arbejdspladser. Det er en ny kompetence. Og med den kommer gevinster, som de mange og ikke kun de få bør få del i. Det har vi som arbejdsmarkedets parter et fælles ansvar for at sikre. Tak for en god debat og interessante oplæg fra Joan Lykke Ruud Hansen, Ib T. Gulbrandsen, Nynne Krogh Kiesbye og Erik Jul Nielsen.

Folkemødet venter, og jeg glæder mig til igen at sætte arbejdsliv på dagsordenen! Med mig har jeg en spritny undersøgelse om stress og psykisk arbejdsmiljø blandt HK Privats 65.000 erhvervsaktive medlemmer. Den viser bl.a. et forbløffende højt omfang af stress-sygemeldinger, og at det halter gevaldigt med stress-forebyggelsen ude på arbejdspladserne. Og så er der et klart mønster i, hvad der stresser medlemmerne, og hvordan de selv ’dulmer’ deres stress. Det vil jeg komme ind på i de debatter, jeg deltager i, i arbejdsmiljøloungen torsdag og fredag. Her diskuterer vi prisen for pressede ledere, og hvordan vi bliver bedre til at forebygge stress. Jeg ser også frem til at diskutere forældreskab i hamsterhjulet hos FRIDAY fredag og sorg på arbejdspladsen hos Fagbevægelsens Hovedorganisation lørdag. For selv om emnerne kan virke forskellige, er der en rød tråd. Nemlig at et godt arbejdsliv ikke opstår af sig selv. Både som ansatte og ledere har vi brug for forståelse, fleksibilitet og rammer, der hjælper os. Dem skal vi skabe sammen. Jeg ser frem til at diskutere løsninger med gode folk fra bl.a. Dansk Erhverv, DI - Dansk Industri, Lederne - Danmarks største lederorganisation, PFA, og Det Nationale Sorgcenter. Ses vi?

Det er usandsynligt at gå igennem et arbejdsliv uden at blive ramt af sorg undervejs. Og når alvorlig sygdom eller dødsfald kommer tæt på, har vi ofte brug for at blive grebet. Især af arbejdspladsen, hvor vi bruger så meget af vores tid. Alligevel har meget få arbejdspladser en sorgpolitik, og det vil vi i HK Privat og Det Nationale Sorgcenter gøre noget ved. Bl.a. har Victoria Tepper og jeg et debatindlæg i Finans i dag, og vi sætter fokus på emnet på dette års Folkemøde. For det er fint med en buket blomster og de første velmenende spørgsmål, men hvad med tiden efter, når medarbejderen stadig kæmper med koncentrationsbesvær, søvnproblemer eller følelsen af at stå alene? Alt for mange ledere, tillidsvalgte og kolleger står i dag uden redskaber, når en kollega rammes af sorg. Derfor bør flere virksomheder tage ansvar og få en sorgpolitik. For uden lader vi det være op til mavefornemmelser og varierende grad af omtanke. Vi risikerer at stille både kolleger og ledere i unødigt svære situationer, og endnu værre: Vi risikerer, at gode kolleger mister fodfæstet på arbejdsmarkedet, fordi de ikke får den nødvendige støtte i tide. Læs mere via link, og kom forbi, hvis du er på Folkemøde og vær med i debatten. Her har vi også Signe Tychsen Philip, Rikke Haaber og Malthe Melskens med. Ses vi?

Når flotte virksomhedspolitikker bliver det rene bluff... Det her billede er taget fra en stor verdensomspændende virksomheds DEIB-politik. Altså politikken for, hvordan virksomheden arbejder med diversitet, lighed, inklusion og det at høre til på arbejdspladsen. I politikken står der bl.a., at virksomhedens arbejde med DEIB er med til at ”drive innovation ved at sikre, at alle kan bidrage og gøre en forskel.” Men selvsamme virksomhed er nu dømt for forskelsbehandling. Et medlem af HK Privat søgte job i virksomheden og blev kaldt til samtale. Hun spurgte, om der var noget, hun skulle tage højde for, når hun kom i kørestol. Herefter blev beskeden, at hun ikke skulle til jobsamtale alligevel. Men en dom for forskelsbehandling og en godtgørelse gør ikke op for problemet her. For det er ikke altid nemt at være jobsøgende, hvis man afviger fra normerne på arbejdspladsen. Det er uanset køn, hudfarve, religion, alder, kønsidentitet, kønsudtryk, seksuel orientering, om man er neurodivergent eller har et handicap. Mange orienterer sig derfor i virksomhedens politiker og bliver motiveret af at se sig spejlet og opleve at høre til. Derfor er det ikke kun et bluffnummer, som HK for nylig har afsløret. Det er et gigantisk svigt. For når ord og handlinger peger i hver sin retning, er det ikke værdier. Det er hykleri.

Det her er et vigtigt skridt – ikke kun for Sofie Odgaard, men for et mere fair arbejdsmarked. Vi har i HK Privat fået sat en stopper for en årelang praksis, hvor vikarer lavede nøjagtig det samme arbejde som den fastansatte kollega ved siden af, men til en meget lavere løn og ringere vilkår. Tidligere på måneden gav 3 højesteretsdommere (der stiller for Arbejdsretten, når sagerne har principiel karakter) os medhold: Vikarer skal have samme vilkår som fastansatte. For Sofie Odgaard, vi førte sagen for, betyder det en efterbetaling på 72.000. For 1.000-vis af vikarbureauansatte betyder det fair vilkår. Og for de fastansatte giver det tryghed og mening ikke at skulle se sit arbejde løst til en billigere pris. For HK Privat betyder det, at der kan komme nye sager i kølvandet på Arbejdsretsdommen – de første er på vej. Vi bliver ved, til forskelsbehandling af vikarer er fortid, og alle får den løn og de vilkår, de har krav på. Det kan betale sig at være medlem af en rigtig fagforening! Læs mere på forsiden af dagens Politiken eller via linket i kommentarsporet.

De fleste af os vil gerne behandles ens på arbejdspladsen – på lige vilkår. Men har man været hyret ind som vikar via et vikarbureau, har man ikke nødvendigvis været så heldig. Sofie Odgaard på billedet arbejdede i 10,5 måned som receptionist, udsendt af et vikarbureau. Derfor fik hun løn af bureauet og ikke af den arbejdsplads, hvor hun hver dag gik på arbejde. Der var bare lige det ved det, at hun på den måde fik knap 6.900 kroner mindre i løn og pension hver måned, end hvis hun havde været direkte ansat i stillingen. Sofies tilfælde er ikke enkeltstående. Vikarer har i årevis kunne blive behandlet forskelligt på løn- og ansættelsesvilkår uden nogen god grund. Men ikke længere. For sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation har vi argumenteret for, at det er 100 % forskelsbehandling, og det har Arbejdsretten nu givet os ret i. Med denne principielle afgørelse har vi nu sikret, at vikarer aldrig må stilles ringere end fastansatte, og det manglede da bare. For det er et nødvendigt skridt mod et mere trygt og retfærdigt arbejdsmarked – både for udsendte vikarer og fastansatte. Med afgørelsen forventer vi nu i HK Privat at kunne rejse en lang række nye sager. Læs mere i link via kommentarspor.