Danish Industry

81 pct. af danske virksomheder vil gerne hjælpe, når Danmark rammes af en krise. Men 64 pct. ved ikke, hvordan de kan bidrage. Bygma er en af dem. Logistikken, lagerkapaciteten og leverandørnetværket er klar. Men adm. direktør Michael Madsen mangler svar: “Hvilke scenarier skal vi forberede os på, hvilke varer og funktioner er kritiske, og hvem træffer beslutningerne, når noget sker?”

Hvem har egentlig ansvaret for at opdrage vores børn? Det kan måske lyde som et retorisk spørgsmål, for svaret burde være klokkeklart. Det har forældrene, og det har de altid haft. Alligevel er jeg ikke længere sikker på, at vi alle er enige om det. PISA har givet anledning til en intens debat om skolen. Det forstår jeg godt, for den er noget af det vigtigste, vi har. Men skolen kan ikke skabe gode resultater alene mellem klokken otte og tre. Børn formes også af det, der sker derhjemme. Af de forventninger, de møder. Af de vaner, de lærer. Flere og flere elever pjækker fra undervisningen. I hver femte klasse har der været fysisk vold mod en lærer eller andet personale inden for det seneste år. Statsministeren brugte sin åbningstale på at sige, at skolens problemer kun kan løses, hvis forældrene bakker op om læreren. Jeg kunne ikke være mere enig. Vi ønsker alle det bedste for vores børn, men vi har fået en kultur, hvor mange forældre ser sig selv som barnets advokat over for skolen og ikke som skolens allierede. Hvor lærerens beslutning nærmest er et udspil til forhandling, og hvor man kræver særordninger for sit eget barn og samtidig forventer, at fællesskabet fungerer. Men en velfungerende skole kræver noget af os forældre. At vi bakker læreren op, også når vi indimellem ikke er helt enige. At vi accepterer, at fællesskabet nogle gange vejer tungere end vores eget barns ønsker. Det er ikke altid behageligt, men det kan altså ikke være anderledes. Jeg synes også, der er mere på spil. For folkeskolen er et af de få steder, hvor børn fra hele samfundet stadig mødes. Det er her, man lærer at respektere en fælles autoritet og nogle gange beslutninger, man ikke selv er enig i. Derfor tror jeg også på, at en stærk skole også er et stærkt værn mod polarisering. Sammen med Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, har jeg skrevet en kronik om, hvad der skal til. Forældrene har et ansvar, og det har kommunerne også. Vi foreslår flere uddannede lærere og to lærere i flere timer, særligt i dansk og matematik. Og så skal både lærere og elever rustes til at bruge AI klogt og kritisk. AI skal hjælpe med at udvikle og tilpasse undervisningen. Lad os dog give skolen de bedste forudsætninger for at lære vores børn noget fagligt, noget socialt, og en masse om at kunne klare sig videre i livet.

“Vi skal lave den rigtige plan.” Det mener Mia. Som områdedirektør i Securitas bruger Mia en del af sin tid på at tænke over det, vi helst håber aldrig sker. Og én ting er hun sikker på: Skal Danmark stå stærkt, skal virksomhederne med.

“Vi vil gerne træde til.” Det vil Experimentarium. Med plads til 3.000 mennesker og et storkøkken, der kan blive til folkekøkken, har de noget at byde ind med, hvis krisen rammer. Også som et trygt sted for børn og voksne.

Lærerne og erhvervslivet vil det samme for folkeskolen. At flere børn bliver så dygtige, som de kan. Lige nu går det den forkerte vej. Danske elever har aldrig klaret sig dårligere i PISA. Danmark ligger nu under OECD-gennemsnittet i både læsning og naturfag. Knap hver femte, der underviser i folkeskolen, har ikke en læreruddannelse. Det er dobbelt så mange som gennemsnittet i OECD. Og brugen af vikarer er fordoblet på ti år. Det mærker eleverne. Derfor har vores adm. direktør Lars Sandahl Sørensen og formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen skrevet en kronik sammen. Med tre budskaber til Folketinget og regeringen: Flere elever skal møde uddannede lærere. Og gerne to lærere ad gangen i dansk og matematik. Lærere og elever skal rustes til at bruge AI klogt og kritisk. Altid inden for en ramme, som læreren sætter. Og skolen kan ikke løfte opgaven alene mellem klokken otte og tre. Kommuner, skoleledere og forældre har også et ansvar. Det kan vi gøre noget ved. Sammen. Tak til Gordon og Danmarks Lærerforening for samarbejdet.

“Vi skal lave den rigtige plan.” Det mener Mia. Som områdedirektør i Securitas bruger Mona en del af sin tid på at tænke over det, vi helst håber aldrig sker. Og én ting er hun sikker på: Skal Danmark stå stærkt, skal virksomhederne med.