Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA/NRCWE)

Hvor går lederen hen, når det bliver svært? 😥 Når svære og pressede situationer lander på lederens bord, kan relationer få stor betydning for deres trivsel. Det kan for eksempel være budgetbesparelser eller en alvorlig klage. Et nyt interviewstudie med 22 ledere i sundhedsvæsenet viser, at relationerne omkring lederen kan have stor betydning. Støtten kan komme fra den nærmeste leder, fra kolleger i ledergruppen eller fra andre ledernetværk på arbejdspladsen. - Når lederne står i en kritisk situation, er det vigtigt, at deres egen leder hurtigt er der, giver opmærksomhed og hjælper dem videre. De her situationer bliver et pejlemærke for, om de oplever, at lederen har deres ryg eller ej, siger Malene Friis Andersen, der er gæsteforsker på NFA og en af forskerne bag studiet. Samtidig slår hun fast, at det er vigtigt at bryde med en gammel forestilling om, at ledere skal være særligt hårdhudede og gjort af en særlig støbning. Relationerne til andre ledere er ikke kun vigtige, når noget spidser til. De spiller også en stor rolle i den daglige trivsel og i ledernes mulighed for at lykkes med deres opgaver. Hvis relationerne er stærke og fungerer godt, bidrager de til en hverdag i trivsel. Omvendt kan udfordrede eller mangelfulde relationer gøre det stik modsatte. Derfor er det også vigtigt, at der på arbejdspladsen er rammer og tid til relationerne ledere imellem. -Hvis ledergrupper skal være en reel ressource, skal organisationen skabe betingelserne for det. Lederne skal have tid til at hjælpe hinanden, mulighed for at mødes og fora, hvor de kan drøfte dilemmaer og svære situationer. Relationer kræver tid og anledning, hvis de skal kunne fungere som støtte, siger Malene Friis Andersen.

Dagens første møde er allerede i gang. Din indbakke vokser, en medarbejder har meldt sig syg, og der er pres på vigtige opgaver 😯 Som leder skal du både holde styr på driften, træffe beslutninger og være til stede for dine medarbejdere. Men du mærker, at det bliver sværere at nå det hele, og en følelse af ikke helt at slå til. Det er et billede, som nogle ledere vil kunne genkende. Ledelsesugen 2026 er en anledning til at rette blikket mod ledernes egen trivsel. Forskning fra NFA blandt mellemledere på offentlige arbejdspladser viser, at lederne kan opleve høje krav og tunge arbejdsbyrder. Det er blandt andet i arbejdet med at håndtere medarbejdernes sygefravær. Flere af lederne oplever, at deres egen trivsel kan blive tilsidesat. Det kan få betydning for mere end lederen selv. I studiet fortæller mellemlederne, at en stor arbejdsbyrde kan efterlade meget lidt overskud til at være nærværende og støtte medarbejderne. Forskningen peger derfor på, at mellemledernes trivsel ikke kun har betydning for deres eget arbejdsliv, men også for medarbejdernes trivsel. Det fortæller forsker Lene Rasmussen, der står bag studiet: - Lederen spiller en vigtig rolle for det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder både måden, som lederen møder medarbejderne på, og de beslutninger, som lederen træffer om arbejdet som for eksempel prioritering af arbejdsopgaver. Men lederen handler ikke i et vakuum. Organisationen er med til at sætte rammerne for, hvilke krav lederen står med, hvilke ressourcer der er til rådighed, og hvilke handlemuligheder lederen har. Netop derfor er det vigtigt at sikre, at ledere også selv har støtte, tid og mulighed for at handle på de udfordringer, de står med

Arbejdsmiljøet på byggepladsen bliver også formet, før arbejdet går i gang🏗️👷 Tydelige krav, ansvar og metoder i udbud og kontrakter kan skabe bedre betingelser for arbejdsmiljøarbejdet i byggefasen. Det viser ny forskning, hvor forskerne har set på, hvordan arbejdsmiljø tænkes ind og håndteres både før og under bygge- og anlægsprojekter. På baggrund af resultaterne har forskerne i en rapport formuleret fem anbefalinger til, hvordan arbejdsmiljø håndteres, inden arbejdet går i gang: 1: Styrk kvaliteten af arbejdsmiljøbeskrivelserne 2: Beskriv metoderne tydeligt 3: Forebyg risici så højt på forebyggelsestrappen som muligt 4: Husk hensynet til det psykosociale arbejdsmiljø 5: Understøt godt samarbejde mellem de involverede parter – Anbefalingerne handler både om at få arbejdsmiljøet tydeligt ind i aftalerne fra starten af og om at beskrive, hvordan man konkret vil arbejde med det undervejs. Jo mere konkret, desto bedre et fælles udgangspunkt har aktørerne, når byggeriet går i gang, siger Sisse Grøn, seniorforsker på NFA. Den nye rapport indeholder også værktøjer til at vurdere både kontraktmateriale og arbejdsmiljøpraksis.

Hvordan får man et godt liv? Det findes der ikke én opskrift på. Men vi er ret sikre på, at et godt arbejdsliv kan bidrage positivt til det gode liv 🩷 Arbejdet kan nemlig være kilde til både mening, sundhed og fællesskab. Et godt arbejdsliv er et arbejdsliv, der fremmer sundhed, udvikling og trivsel fra start til slut. Udfordringen kan være at sikre, at flest muligt får et godt arbejdsliv. Derfor er vi ellevilde for, at vi i et nyt netværk sammen med blandt andre Sund By Netværket skal udforske, hvordan et godt og sundt arbejdsliv kan sprede sig på tværs af arbejdspladser. Netværket hedder ’Det gode arbejdsliv’ og er en version 2.0 af det tidligere netværk ’Sund arbejdsplads’. Formålet er at samle repræsentanter inden for arbejdsmiljø, sundhed og trivsel, som alle er optagede af at finde frem til, hvordan arbejdspladsen kan være en arena for sundhed. - Hvis vi skal skabe arbejdspladser, hvor medarbejdere kan trives, udvikle sig og bevare deres sundhed og arbejdsevne gennem hele arbejdslivet, skal vi blive bedre til at tænke på tværs. Netværket giver os mulighed for at bryde siloerne ned, lære af hinanden og sammen finde nye veje til det gode og sunde arbejdsliv, siger Ninna Maria Wilstrup, der er specialkonsulent og repræsenterer NFA i netværket. Er du også nysgerrig på emnet? Den 4. november afholder netværket webinar, som du kan deltage i via link i kommentarspor. På webinaret skal vi tale om, hvordan vores sundhed kan understøttes, når vi gennemgår forskellige livsfaser på arbejde. Det kan for eksempel være livet som småbørnsforældre, hvor hverdagen kan være svær at få til at hænge sammen, eller overgangsalderen, som for mange er præget af dårlig søvn og hedeture. Disse faser kalder vi arbejdslivsfaser, og de kan påvirke vores måde at gå på arbejde på. - I Vejle Kommune har vi arbejdet med livsfaseperspektivet i mange år. Vi har gjort os en række erfaringer med både muligheder og udfordringer, som vi glæder os til at dele og drøfte med andre på temamødet, siger Kristine Schou, der er HR-chef i Vejle Kommune, som er med i netværket.

Har du prøvet at skulle bevare roen og være der for andre, selvom en situation også påvirkede dig?❤️🩹 For medarbejdere på dyrlægeklinikker kan svære samtaler, etiske dilemmaer og aflivninger være en del af arbejdet. Men høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan have konsekvenser, da det blandt andet øger risikoen for depression. Et NFA-studie har undersøgt blandt 885 ansatte og ejere i dyrlægeklinikker, hvilke faktorer i arbejdet som potentielt kan gøre risikoen for depression mindre. Her fandt forskerne frem til, at følelsen af mening i arbejdet potentielt kan reducere risikoen for depression. Forskerne fandt, at ansatte med høje følelsesmæssige krav og høj mening i arbejdet havde lavere risiko for depression end ansatte med høje følelsesmæssige krav og lav mening i arbejdet. - I dyrlægeklinikker kan mening i arbejdet blandt andet være knyttet til oplevelsen af at gøre en forskel for dyr og dyreejere. Det kan være vigtigt i et arbejde, hvor svære beslutninger, bekymrede dyreejere og følelsesmæssigt krævende situationer er en del af hverdagen, fortæller Simone Vestergaard Christiansen, der ph.d.-studerende på NFA.

Mød NFA’s to nye seniorforskere🥳 Eller måske du allerede kender dem? De har begge gennem årene bidraget med helt utrolig vigtig viden, som skal sikre, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde. Fælles for dem er, at de har et særligt fokus på dem, der arbejder med mennesker – for eksempel inden for pleje, omsorg eller psykiatri. Sofie Jaspers forskning har særligt fokus på, at flere medarbejdere kan trives i jobs, der stiller krav til følelserne. Det kan være, når de skal vise følelsesmæssigt overskud i svære situationer eller give ubehagelige beskeder. Hun har blandt andet stået i spidsen for en guide, som arbejdspladser kan bruge til at håndtere disse situationer. Iben Karlsen bidrager med sin forskning til, at færre udsættes for slag, spyt, spark og truende ord, når de går på arbejde. Hun har været med til at skabe vigtig viden om de udfordringer, arbejdspladser står over for i arbejdet med vold og trusler, og om hvordan vold og trusler kan forebygges. Med de nye titler er det målet at skabe endnu mere viden om, hvordan det kan blive sundt og sikkert at gå på arbejde. Og dét glæder de to seniorforskere sig til at give sig i kast med: - Jeg ser frem til fortsat at styrke vores viden om, hvordan vi skaber trivselsfremmende arbejdspladser. Og jeg glæder mig til at arbejde mere målrettet med at skabe strategiske forskningssamarbejder, der rykker noget i praksis, fortæller Sofie Jaspers. - Noget af det, jeg særligt gerne vil arbejde videre med, er, hvordan vi kan udvikle endnu mere ambitiøse forebyggende indsatser på arbejdspladser. Og så glæder jeg mig meget til at være med til at vejlede og udvikle nye forskertalenter, fortæller Iben Karlsen.